Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Finanslov

2,5 mia. ekstra til kommunerne – kommer måske skolerne til gode

Der er en pulje penge på vej til de kommuner, som mangler penge på grund af fejl i ejendomsvurderingerne. Det er op til kommunerne selv at beslutte, hvad pengene skal bruges til.

Finansministeren har fundet lidt flere penge til trængte kommuner.

Foto: Morten Fauerby
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
1 kommentar
2. september 2024, kl. 10:30
1 kommentar

Som en del af sit finanslovsforslag har regeringen et foreslået ekstraordinært tilskud til kommunerne på 2,5 milliarder kroner. Pengene skal især bruges til at hjælpe de kommuner, som har problemer med økonomien på grund af det nye ejendomsskattesystem.

Hvis det lyder lidt teknisk, er det fordi det er det. Men det handler om, at en række kommuner bliver hårdt ramt af blandt andet det nye ejendomsvurderingssystem, som kommer til at påvirke hvor meget grundskyld kommunerne får ind.

”Det her handler om, at vi som regering har et ønske om at styrke den nære velfærd i vores kommuner i forhold til daginstitutioner, skoler og ældrepleje, og at vi ønsker at investere i sundhedsvæsenet”, udtaler finansminister Nicolai Wammen om bevillingen, ifølge Ritzau.

Det er med andre ord op til kommunerne selv at bestemme, hvad pengene skal bruges til, hvilket KL er glad for:

”Det er godt, at regeringen har besluttet et særligt tilskud til kommunerne, så den uro, der har været efter sommerferien, kan blive afløst af det fokus på velfærden, der ligger i økonomiaftalen”, siger KL’s formand Martin Damm på kl.dk og fortsætter: ”Vi kommer ikke til at kunne løse alle problemer. Og nogle kommuner vil stadig have udfordringer med at få enderne til at mødes”.

Det er meget forskelligt hvor stor en del af de 2,5 milliarder, hver kommune får. I bund ligger Læsø Kommune, som må nøjes med en halv million, svarende til knap 282 kroner per indbygger. Den anden ende af skalaen ligger Københavns Kommune, der som den eneste sniger sig op over 150 millioner og lander på 150,7. Det svarer til omkring 260 kroner per indbygger. DR har publiceret en oversigt over, hvad hver kommune står til at få.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

2,5 mia. ekstra til kommunerne – kommer måske skolerne til gode

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS