23 projekter skal holde elever fra specialundervisning

Pengene er fordelt på områderne kommunale strategier, læringsmiljøer og alternative aktiviteter i undervisningen.

Blandt de udvalgte inden for kommunale strategier er Næstved Kommune og Bornholms Regionskommune, som begge har fået støtte til at motivere elever med stort fravær til at gå i skole, mens Vejle Kommune satser på at gøre lærere fra specialundervisningen i stand til at understøtte deres kolleger ude i klasserne. Også Gladsaxe og Lollands Kommuner satser på stå sig bedre ved at ændre organiseringen af deres indsats.

Læringsmiljøer skal beskrives i et katalog

Inden for læringsmiljøer har det været vigtigt for Undervisningsministeriet og KL, der administrerer puljen til mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed, at afprøve forskellige metoder.

Derfor er der bevilget penge til så vidt forskellige projekter som faglæs i Glostrup, konsekvent anerkendende og systematisk adfærdsledelse i Esbjerg og tilpasning af metoden school management training til danske forhold i Herning. Men også til et projekt i Middelfart, hvor pædagoger i børnehaven skal spotte de børn, som får brug for særlig støtte i skolen, så man kan sætte ind allerede i børnehaveklassen.

Nøgleordene, der har udløst penge til Faaborg-Midtfyn Kommune, er en tidlig indsats og en positiv tilgang til de elever, der har problemer. Altså anerkendende pædagogik.

"Vi ser på, hvad der virker for den enkelte elev. Hvilke styrker og kompetencer den enkelte elev har, for det er de områder, vi skal gøre større, siger lærer Lene Wadstrøm fra Nordskolerne til Fyens Stiftstidende.

Hun regner med, at en-to elever i hver klasse har brug for støtte.

"Jeg taler med den enkelte elev og hjælper ham med at opstille realistiske mål, reflektere over mulighederne for at nå målet og tage ansvar for sit eget liv", forklarer Lene Wadstrøm.

I alt har 11 kommuner fået støtte til at udvikle læringsmiljøer.

"Der er tilknyttet evaluering og følgeforskning til puljemidlerne, så vi satser på at kunne lave et metodekatalog, der beskriver fordele og ulemper ved de forskellige måder at arbejde på", siger konsulent Hanne Bertelsen fra KL til specialpaedagogik.dk.

Kommuner har også tænkt på de ældste elever

Når det gælder alternative aktiviteter i undervisningen, satser Skive Kommune på en mentorordning, Holstebro på et projekt om computerlæsning og animation i 1. klasse og Helsingør på en strabadsbane for børn i indskolingen, der er i fare for at blive skilt ud. På banen kan de træne koordination og udholdenhed.

Andre projekter kommer de ældste elever til gavn.

"København vil tilbyde unge fra 7. til 9. klasse, som er løst tilknyttet skolen, et samlet forløb i form af morgenmad, undervisning, praktik og fritidsjob", fortæller Hanne Bertelsen.

Aalborg Kommune etablerer et lignende tilbud i regi af ungdomsskolen, og Varde Kommune forsøger sig med stavemaraton for de ældste elever med skrivekurser ud fra læringsstile.

Halsnæs Kommune i Nordsjælland laver et projekt med kompenserende undervisning for de ældste elever med svære læse- og skrivevanskeligheder, mens Horsens satser på at fange skoletrætte piger i overbygningen ved at koble et praktisk kostprojekt op på naturfag.

Projekterne er skarpe på succeskriteriet

I alt modtog Undervisningsministeriet og KL 122 ansøgninger. Nogle fyldte op til 29 sider.

"Der er stor lyst til at arbejde med det her område. Det er trist kun at kunne dele seks millioner kroner ud, når der er søgt om 72", siger Hanne Bertelsen.

Et udvælgelseskriterium har været, at projekterne skulle være skarpe på deres succeskriterier.

"Kommunerne ved, hvad de vil opnå, og hvordan de skal måle det. Det skulle gerne føre til resultater ud, som kan bruges af andre og ikke blot af de skoler, som nu har fået bevilget penge", siger Hanne Bertelsen.

Projekterne kører fra august og to år frem, hvorefter der er sat en halvt år af til evalueringen.