Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

22 på venteliste til specialundervisning i Skælskør

Skælskør Kommune har to specialklasser - kaldet a-klasser - men det er langt fra nok. Helt aktuelt står 22 elever på venteliste efter at være visiteret til a-klasserne af PPR.

Helle Lauritsen
Start debatten
26. september 2005, kl. 16:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der er tale om 13 elever på venteliste til den yngste a-klasse og ni elever til den ældste klasse.

Ventelisten er vokset kraftigt i de seneste par år, ligesom der i samme tidsrum er sket en forøgelse af antallet af elever, der har behov for vidtgående specialundervisning i amtets specialklasser (paragraf 20.2), fortæller ledende skolepsykolog Sonja Christensen.

"Det er svært at sige hvorfor, men der må være tale om et pres - et større behov. Der er ikke ændret på kriterierne for specialundervisningen".

Sonja Christensen fortæller, at man har sørget for, at eleverne på venteliste får en forsvarlig undervisning med ekstra resurser fra centralt hold.

"Men der er jo ikke tale om den optimale løsning, når nu alle instanser - skolen, forældrene og PPR - er enige om, at der skulle noget mere til, og at disse 22 elever hører til i a-klasserne", siger Sonja Christensen.

"Disse elever har behov for specielt tilrettelagt undervisning i næsten alle timer".

Eleverne på venteliste har ikke udelukkende generelle indlæringsvanskeligheder, der er også enkelte med trivsels- og adfærdsvanskeligheder. Det drejer sig i det hele taget om elever, der har brug for tætte voksenkontakter.

Sonja Christensen siger, at det først er det seneste et til to år, at ventelisten er steget så kraftigt.

"Der skal sådan set gerne være en lille venteliste til a-klasserne - i rummelighedens interesse. For hvis der er ledige pladser på specialområdet, så bliver de hurtigt fyldt op. Og det er i orden at skulle afprøve forskelligt, inden en elev kommer i a-klasse. Normalklasserne skal kunne rumme meget. Men det seneste års tid har ventelisten taget for meget fart", mener hun.

Man har undersøgt, om der var plads til eleverne i de nærliggende kommuner, men også her var der optaget.

Uacceptabel venteliste

Medlem af Børne- og Kulturudvalget, Lene Wibroe fra SF, er meget overrasket over, at det aktuelle antal på venteliste er 22 elever. Da emnet blev behandlet for nylig, fik udvalget vide, at 11 var på venteliste.

"Det er klart uacceptabelt med sådan en venteliste. Vi har kun den ene barndom, og den er så vigtig. Vi ved, hvor meget det betyder, hvad man har med i bagagen, så vi må have de aktuelle tal på bordet, undersøge hvad der er bedst muligt for det enkelte barn, og hvad det koster. Og hvis der er behov for en a-klasse mere, så finder vi pengene", siger Lene Wibroe.

Også formand for Børne- og Kulturudvalget, Carl Erik Hansen fra Socialdemokraterne, mener, at ventelisten er uacceptabel.

"De midlertidige løsninger skal kun være midlertidige. Når PPR siger, at a-klassen er det bedste for en elev, så er det dét, vi skal arbejde for. Det er målet", siger Carl Erik Hansen.

Han er også overrasket over, at antallet på venteliste er så stort.

"Hvis tallet er så stort, har vi sat forvaltningen på en umulig opgave. Der er jo tale om mange penge her. Men vi skal finde en løsning. Vi kan ikke måle dette ene og alene på økonomien. Vi skal finde en langsigtet løsning - også efter kommunesammenlægningen".

Han fremhæver, at en undersøgelse netop viser, at de elever, der har gået i a-klassen, har klaret sig godt efter folkeskolen. Det kunne tale for oprettelse af flere a-klasser.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

22 på venteliste til specialundervisning i Skælskør

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS