Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

200 børn tvinges ud af deres skoler

Et langvarigt slagsmål mellem Københavns Amt og kommunerne i amtet er nu gået så meget i hårdknude, at kommunerne ikke længere vil give 200 børn vidtgående specialundervisning. Børnene tvinges ud af deres lokale skole, og lærerstillinger nedlægges.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
13. maj 2003, kl. 13:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Danmarks Lærerforenings Amtskreds i København mener, at de mest forsvarsløse elever er blevet gidsler i et økonomisk spil mellem offentlige forvaltninger.

Sag om specialundervisning på vej i retten, folkeskolen.dk 23. jan. 2003

"Det kan ikke være rigtigt, at de børn, der er midt i et integrationsprogram med deres kammerater i bopælskommunen, ikke længere kan få det undervisningstilbud, som børn, forældre og den lokale skole er glade for", siger amtskredsformand Bent Larsen. "Vi må klart tage afstand fra, at børn skal tvinges ud af deres vante undervisningsmiljø, fordi amter og kommuner ikke kan blive enige om prisen".

De omkring 200 børn i Københavns Amt får vidtgående specialundervisning i en almindelig folkeskole-klasse. Kommunerne betaler det i folkeskoleloven fastlagte grundbeløb på 175.000 kr. pr. barn, mens amtet betaler, hvad der ligger derudover. Men de 18 kommuner vil ikke betale de cirka 54.000 kr. pr. elev, som pladsen i en normal folkeskoleklasse koster. De penge har de krævet tilbagebetalt for tiden fra august 2001 og frem - omkring 14 millioner kroner.

DLFs amtskreds mener, at miseren i høj grad skyldes Københavns Amts dårlige økonomi.

I Gladsaxe Kommune vil forældrene til 24 ud af 27 af kommunens enkelt-integrerede elever på et møde i aften på rådhuset blive orienteret om, at deres børn tvinges tilbage til en amtsskole.

Konsekvensen bliver desuden, at der nedlægges ni lærerstillinger i Gladsaxe Kommune.

"Denne kamp mellem amter og kommuner er mildest talt dårlig reklame for den offentlige sektor. Borgerne er da ligeglade med, om det er amtskommunale eller kommunale penge, der skal til. Det er jo under alle omstændigheder skatteyderne, der betaler", siger kredsformand i Gladsaxe Henrik Poulsen.

Lærerne i Københavns Amt appellerer til, at ansvarlige myndigheder skrider ind for de 200 børns skyld, så de kan få lov at blive blandt deres kammerater i den lokale folkeskole:

"Men de nødvendige resurser skal med, ellers kan man frygte, at der mere bliver tale om opbevaring end udvikling", siger amtskredsen i en pressemeddelelse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

200 børn tvinges ud af deres skoler

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS