2.000 handicappede får nej til at stemme til folketingsvalg

Sammen med Institut for Menneskerettigheder har fire personer med en økonomisk værge sagsøgt staten, fordi de og godt 1.900 andre i samme situation ikke må stemme til folketingsvalgene. I går frifandt Østre Landsret staten, for ifølge grundloven af 1953 har umyndiggjorte ikke har valgret, skriver Jyllands-Posten. Instituttets ligebehandlingschef, Maria Ventegodt Liisberg, er skuffet og henviser til, at fruentimmere, fjolser, folkehold, fattiglemmer, forbrydere og fallenter har fået stemmeret i det moderne Danmark. ”På nær fjolserne, og det er ikke i orden. Det er diskrimination, at folk med handicap som den eneste gruppe skal bevise, at de er særligt egnede til at stemme”, siger hun. Afgørelen ventes at blive anket til Højesteret.

Jyllands-Posten: Fruentimmere, fattiglemmer og forbrydere har stemmeret. Men »fjolserne« får stadig nej