Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

19 yngre skolebørn dræbt i skoleskyderi i Texas

Formodet gerningsmand dræbte angiveligt sin bedstemor, før han åbnede ild på skole i Texas og dræbte 19 børn.

Foto: RoschetzkyIstockPhoto
/ ritzau /
Start debatten
25. maj 2022, kl. 07:14
Start debatten

En mindre by i Texas blev tirsdag vidne til et af de værste skoleskyderier i USA i mange år.

19 yngre elever blev skudt og dræbt i byen Uvalde, der ligger i det sydlige Texas.

Det oplyser Greg Abbott, der er guvernør i den amerikanske delstat, ifølge ABC News og flere andre medier.

De første meldinger lød på, at to børn var dræbt, og 13 andre personer var såret. Dødstallet er siden løbende blevet opjusteret.

Skyderiet fandt sted på Robb Elementary School, der er en skole for de mindre årgange.

Den formodede gerningsmand, en 18-årig elev fra et gymnasium i Uvalde, er også død, oplyser guvernøren.

- Han skød og dræbte. Det er forfærdeligt og ikke til at fatte, siger Greg Abbott, der fik beskeden om skyderiet midt under et pressemøde.

Den mistænkte blev ifølge guvernøren dræbt af betjente, der blev tilkaldt til skolen. Under aktionen blev to betjente ramt af skud. De forventes at overleve, siger Greg Abbott.

Ifølge Abbott skød og dræbte den mistænkte først sin bedstemor, inden han gik ind på Robb Elementary School og åbnede ild.

Tre voksne er også dræbt, oplyser Roland Gutierrez, der er medlem af senatet i Texas, til CNN. Det er uklart, om det dødstal også omfatter den mistænkte.

Gerningsmanden var udstyret med et håndvåben og muligvis også en riffel. Motivet til skyderiet er der foreløbig ingen oplysninger om.

Uvalde ligger 135 kilometer vest for San Antonio i Texas.

USA's præsident, Joe Biden, blev hurtigt orienteret om skyderiet.

Det Hvide Hus og andre offentlige bygninger vil som følge af tragedien flage på halv stang frem til solnedgang 28. maj "som et tegn på respekt for ofrene".

Det oplyser Biden i en meddelelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skyderiet er det mest dødelige på en amerikansk skole siden 2012, da 20 elever og seks voksne blev dræbt i et skyderi på skolen Sandy Hook i Connecticut.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

19 yngre skolebørn dræbt i skoleskyderi i Texas

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS