1864

Et skæbneår er det blevet kaldt, det år, hvor Danmark blev reduceret fra at være en multikulturel helstat til at være et stærkt minimeret, men sprogligt og kulturelt homogent land, i hvert fald hvis man så bort fra kolonierne. Forfatterne redegør med stor indsigt for krigens forløb, baggrund og resultat og retter undervejs nogle folkelige misforståelser, som det ikke skulle undre mig stadig har plads i skolens historieundervisning her og der. Som for eksempel forestillingen om, at Sønderjylland i 1920 kom hjem til Danmark. Det gjorde det ikke! Dette år kom de fleste af de dansktalende sønderjyder for første gang siden 1100-tallet under kongeriget. Sønderjylland er et geografisk begreb, ikke et demografisk. Men den nationale historieskrivning overså længe, at der syd for den nuværende grænse faktisk bor rigtig mange tysktalende sønderjyder.

Denne bog giver læseren en grundig indføring ikke blot i krigens centrale slag og strategier, den beskriver også den danske konges og regerings inkompetence og traktatbrud, der førte til krigen. Og ikke mindst et kapitel om fredsforhandlingerne og deres resultater.

Historieskrivningen om 1864 adskiller sig fra skildringen af tidligere krige med dansk medvirken derved, at billeddokumentationen ikke udelukkende var overladt til nationalromantiske malere. Kameraerne var kommet med i skyttegravene og kunne fastholde soldaters og skansers miserable tilstand efter slagene. Kampscenerne var dog stadig overladt til bataljemalerne. Bogens billedredaktør har været godt omkring, så den smukke og veltilrettelagte bog viser ikke bare krigens historie, den viser også historien om skildringen af krigen. Flot gået.

Bogen er absolut nødvendig baggrundslæsning for lærere, der underviser i den historiske periode. Også dansklærere, der lader eleverne læse Bangs "Tine".