Det nye center er tværfagligt og skal forske i, hvordan man kan forebygge sygdomme og forbedre livskvaliteten for den enkelte langt op i alderen. Forskningen er delt op i fem temaer, som alle er med til at belyse, hvordan mennesker får et sundt liv. Det gælder neurobiologi, muskel- og bindevæv, kroppen og livet, samfundet og kulturen samt formidling og innovation.
"Centret bygger på unikt videnskabeligt samarbejde på tværs af faggrænser. Med denne enestående tværfaglige tilgang forventer vi at bidrage med ny og banebrydende viden til glæde for samfundet - fra øget livskvalitet for den enkelte til bæredygtige sundhedstiltag og generel sundhedsfremme", siger dekan Ulla Wæwer.
Centret er internationalt forankret og vil samle både danske og udenlandske forskere. Baggrunden for at oprette centret er, at interessen for aldersforskning er steget i takt med at levealderen er øget, og at der derfor også forekommer flere aldersbetingede sygdomme.
150 millioner til nyt forskningscenter for sund aldring
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.