"Kampagnetemaet handler om, hvordan man kan være sig selv på mange forskellige måder. Det handler om køn, krop og seksualitet sat i relation til identitet", siger projektmedarbejder i Sex og Samfunds nationale afdeling Line Anne Roien. Kampagnen begynder for alvor i dag.
Sex og Samfund har gennemført en spørgeskemaundersøgelse via Facebook og forsiden af Sexlinien for unge. Undersøgelse viser, at det især er klassekammeraterne, der gør det svært for de unge at være sig selv.
"Vi håber, at kampagnen kan være med til at skabe større rummelighed, så der er plads til at alle kan være der", siger Line Roien.
Hun fortæller, at det kan have store konsekvenser for den enkeltes liv, hvis man bliver presset til at være som flertallet.
Stort behov for seksualvejledning
"Vi havde håbet at nå op over 135.000 tilmeldte elever i år, men deltagerantallet har endnu engang overgået vores forventninger. Det viser, at der er et stort behov rundt omkring på skolerne for at opkvalificere seksualundervisningen og for nye undervisningsmaterialer og metoder i faget", siger kampagnechef Joachim Maxen fra Sex og Samfund.
Han mener, at det store antal tilmeldte viser, at seksualundervisningen har sin berettigelse i skolerne.
Det er fjerde gang, at Sex og Samfund afholder uge sex kampagnen. Lærernes opbakning til kampagnen er stor. Evalueringer fra de forrige år viser, at 96,5 pct. af lærerne, der deltog i evalueringen, gav kampagnen karakteren 7, 10 og 12. Og over 90 pct. af lærerne ville helt sikkert eller måske deltage også i 2011.
Hvis man har lyst til at få del i det undervisningsmateriale, som er udviklet i anledning af kampagnen, kan man ringe til Sex og Samfund.
Fælles event for alle elever
Onsdag den 9. februar midt i Uge Sex vil der i øvrigt være en stor fælles event for alle de deltagende Uge Sex klasser over hele landet.
"Vi har opfordret skolerne til, at de i tidsrummet 10.00-12.00 tager et stort gruppebillede af alle de klasser, der deltager. Meningen er, at eleverne på billedet hver står med en ting, der på en eller anden måde har stor betydning i forhold til, hvem de er", fortæller Joachim Maxen.
150.000 elever deltager i Uge Sex
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.