148 folkeskoler må se ny fremtid i møde

Tallene er ikke endelige, da fristen for at nedlægge skoler først udløber 1. december, men de giver et fingerpeg om, at der er store forandringer på vej i det danske skolelandskab: Folkeskolerne bliver generelt større med flere elever og særligt små skoler i yderområderne bliver helt lukket, efter at landets nye storkommuner har effektiviseret og rationaliseret driften.

43 skolenedlæggelser vil være en betydelig stigning i forhold til de 10-12 skoler, der hvert år er blevet nedlagt i de senere år. Det viser de årlige opgørelser, som Folkeskolen har lavet siden 2003. Kun 2004 skiller sig ud med 28 skolenedlæggelser. Hertil kommer, at der hvert år har været mellem 11 og 21 skoler, som har fået fælles ledelse. I alt er 144 skoler blevet berørt i perioden fra 2003 til dette skoleårs begyndelse.

Stigningen til 43 skolenedlæggelser overrasker ikke Poul Erik Mouritzen, professor ved institut for Statskundskab på SDU. Som medlem af kommunalreformens strukturkommission har han tidligere udtalt, at man i løbet af de to første valgperioder kan forvente i omegnen af 200-400 skolelukninger.

"Flere sammenlægningsudvalg gik til valg på, at man ikke ville røre skolerne, og det er stadig et følsomt emne. Sammenligner man med sygehusområdet, er de fleste kommet overens med, at det er vigtigt med store enheder. Lige nu fremfører man lignende holdninger på skoleområdet. Men det er svært at overbevise folk, for den dominerende holdning er, at skolen er vigtig for småbyers overlevelse", siger professoren til Berlingske Tidende.

Undervisningen spiller også en rolle

Forskningschef Henrik Christoffersen fra Anvendt Kommunal Forskning vurderer, at 300 skoler er i farezonen for at blive nedlagt. Det bygger han på erfaringerne fra Bornholm, hvor fem kommuner blev lagt sammen fire år før den landsdækkende strukturreform.

De nye kommuner skal ikke kun trimme antallet af skoler af hensyn til økonomien. Politikerne påvirkes også af troen på, at man kan opnå bedre resultater ved at organisere skolestrukturen anderledes.

"Vidensamfundet bygger på en forestilling om, at man får bedre undervisning, hvis lærerne i højere grad kan komme til at bruge deres stærke viden og kompetencer. Under debatten om den nye læreruddannelse blev det udtrykkeligt sagt i Folketinget, at lærerne skal specialiseres til at undervise små eller store elever, og at de skal undervise i deres linjefag. Den slags politiske udmeldinger får konsekvenser for antallet af skoler«, sagde Henrik Christoffersen tidligere på året til Folkeskolen.