Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

100 studerende mere til læreruddannelsen

Det er lykkedes at tiltrække 100 ekstra studerende til læreruddannelsen siden 28. juli i år, hvor antallet af optagne blev opgjort til 2.896. Haarder mener, at det er hans opfordringer til afviste på universiteterne, der har båret frugt.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
13. september 2007, kl. 12:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg har hele tiden opfordret nogle af de unge, som blev afvist til for eksempel en universitetsuddannelse, til at søge ind på lærerseminariet. De har måske lyttet til signaler om, at det fremover skal blive nemmere at gå fra seminariet til universitet og omvendt", siger undervisningsministeren.

Med de 100 ekstra studerende er der i alt optaget 3003 på den ordinære læreruddannelse i år. Det betyder, at faldet i optagne siden sidste år er reduceret fra 17 procent til 14 procent. Det er også lykkedes at tiltrække et større antal meritstuderende end forventet, i alt 905.

"Det er meget glædeligt, at flere studerende har søgt ind på læreruddannelsen og lyttet til opfordringen om at tage en meritlæreruddannelse," siger Bertel Haarder.

Formand for Lærerstuderendes Landskreds Kresten Bang Heinfeldt glæder sig over de ekstra studerende på uddannelsen, men han tror ikke på, at det er Bertel Haarders opfordringer, der har gjort udslaget.

"Jeg tror snarere, at det er rektorernes målrettede arbejde for at tiltrække flere studerende til deres seminarier, der har haft en effekt".

Sidste-minuts-redninger er ikke nok

Kresten Bang Heinfeldt er også glad for de ekstra studerende i lyset af de økonomiske problemer seminarierne står i i øjeblikket, fordi systemet er bygget sådan op, at bevillingerne til seminarierne afhænger af antallet af studerende.

"Men jeg mener ikke, at seminarierne kan være tjent med at være afhængige af sidste-minuts-redninger som denne. Det er ikke gavnligt for deres evne til at planlægge vores undervisning", siger Kresten Bang Heinfeldt til folkeskolen.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

100 studerende mere til læreruddannelsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS