100.000 voksne har ADHD uden at vide det

"Hidtil har man troet, at børn med ADHD voksede sig fra det, men det er ikke tilfældet. Derfor har vi 100.000 voksne, som lider, men uden at vide hvorfor", siger professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov til Jyllands-Posten.

At det ikke kun er de pågældende, som lider under forstyrrelserne, viser professorens gennemgang, der offentliggøres i dag i Ugeskrift for Læger.

"Fordi der ikke er styr på og struktur i deres liv, har de svært ved at passe et arbejde og leve et normalt liv med familie. Mange af disse mennesker ender i kriminalitet - de er voldsomt overrepræsenteret i fængslerne - og for mange er resultatet også social nedtur", siger han.

Med rette hjælp kan de fleste klare et job

Den beskrivelse genkender Jette Myglegaard, formand for ADHD-foreningen.

"Det er såmænd slemt nok at have sygdommen, men det er næsten værre, at ingen kender til det. Ofte heller ikke de ramte selv, og så er det svært at få hjælpen", siger hun til avisen.

"Der mangler i den grad viden om sygdommen. Både hos de syge selv og deres omgivelser, men sandelig også hos de ansatte i psykiatrien", tilføjer hun.

Set med professorens øjne er der masser af gevinster ved at sætte ind med medicinsk hjælp og støtte.

"Selv om mange har haft en elendig skoletid, kan de fleste sagtens klare et job, hvis nogen hjælper med at strukturere og skabe overblik", siger Per Hove Thomsen.

Eller som han skriver i sin konklusion i Ugeskrift for læger:

"Ifølge epidemiologiske undersøgelser opfylder 1-2 procent af den voksne befolkning kriterierne for ADHD. En del af disse mennesker vil have et behandlingsbehov, som i øjeblikket i langt de fleste tilfælde ikke er opfyldt. Der findes dokumentation for effekt af medikamentel behandling, enten i form af centralstimulerende midler eller atomoxetin. Mange patienter vil have behov for psykosocial intervention i tillæg til den medikamentelle behandling. Udredningen er under hensyntagen til de differentialdiagnostiske problemer og hyppige optræden af komorbiditet i de fleste tilfælde en specialistopgave".