10. klasse styrker usikre elever - men kun få tager imod tilbuddet

Elever, som i folkeskolens 9. klasse oplevede, at de trivedes dårligt og ikke var motiverede til at tage en ungdomsuddannelse, mener selv, de er blevet stærkere efter et år i 10. klasse. Deres sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes, de kan bedre lide at gå i skole, og de er mere motiverede for at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Det viser den nye evaluering '10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse' fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Unge er tættere på 95-procent-målsætningen end nogensinde

10 klasse har størst indflydelse på usikre elever Opholdet i 10. klasse har betydet, at 73 procent af de elever, som i 9. klasse vurderede deres uddannelsesmotivation lavest, nu føler, det er blevet vigtigere for dem at få en ungdomsuddannelse. Samtidig har 68 procent af dem rykket sig positivt i deres vurdering af, hvor stor lyst de har til at skulle i gang med en ungdomsuddannelse.

Forsker: Vi er tæt på at nå 'urealistisk' målsætning

Ser man på samtlige af de adspurgte elever i 10. klasse, uanset motivationsniveau i 9. klasse, er det kun 10 procent, der mener, at en ungdomsuddannelse er blevet vigtigere. Tilsvarende har 17 procent af det samlede antal adspurgte elever i 10. klasse fået mere lyst til at skulle i gang med en ungdomsuddannelse end de havde skoleåret før.

10. klasse har altså i langt højere grad haft positiv effekt på de elever, som i 9. klasse var umotiverede eller ikke var parate til at tage en ungdomsuddannelse, hvis man skal tro evalueringen.

Rapport: De svageste elever fravælger 10. klasse Siden skoleåret 2008/09 har 10. klasse været målrettes til de elever, som efter 9. klasse har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg. Alligevel vel viser EVAs undersøgelse, at de elever, som i 9. klasse vurderede deres kompetencer allerlavest, ofte går direkte på erhvervsuddannelserne i stedet for at tage 10. klasse.

Det betyder, at erhvervsuddannelserne modtager de elever, som med egne øjne har de klart ringeste forudsætninger og motivation for at tage en uddannelse. Derfor opstår der et stort spænd, når erhvervsuddannelserne samtidig får de elever, der har oplevet en personlig og faglig styrkelse i 10. klasse, fortæller områdechef i Eva Katja Munch Thorsen.

"Erhvervsskolernes bøger er sværere end gymnasiets"

"Der er med andre ord meget stor forskel på de elever, erhvervsuddannelserne modtager, alt efter om eleverne kommer fra 9. eller 10. klasse. Erhvervsuddannelserne har derfor en udfordring i forhold til at skulle tilrettelægge en undervisning, der kan imødekomme vidt forskellige elevgruppers behov og forudsætninger," siger hun.

UU: Undersøgelse modgår politisk kritik Formand for Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter (UUUC) og leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense John Vilhelmsen er glad for, at de unge i undersøgelsen føler sig styrket af at gå i 10. klasse.

Han mener, at evalueringen modgår den kritik, der af og til kommer af året i 10. klasse fra politisk side.

"Lovgivningen blev jo lavet om for nogle år siden, og fra politisk side vil man gerne have de unge igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt. Det har været nævnt, at de helst ikke må 'spilde et år'. Det er jeg enig i, men denne her undersøgelse antyder jo virkelig, at hvis de unge har behov for at tage 10. klasse, jamen så får de også noget ud af det."

UU: Ikke et spørgsmål om flere eller færre i 10. klasse Han mener dog ikke, UU-vejlederne på baggrund af undersøgelsen nødvendigvis skal opfordre flere af de umotiverede elever til at tage 10. klasse.

"Det er ikke et spørgsmål om, om vi skal have flere eller færre igennem 10. klasse. Det handler om, at de unge skal have den bedst mulige vejledning, så de bliver rustet til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse."

Skolen arbejder tæt sammen med uu-vejlederen

Erhvervsskoler kan ikke genkende spændet Peter Amstrup, direktør for Erhvervsuddannelsescenter Vest i Esbjerg og formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne, har aldrig hørt spændet mellem de elever, som har taget 10, klasse, og dem, som er startet på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse, nævnt som et særligt problem.

"Det her er ikke noget, der skiller sig ud, når vi som erhvervsskoler diskuterer de udfordringer, der er", siger han.

"Generelt er den elevflok, der kommer ind på grundforløbet på erhvervsskolerne, ret uhomogen. Der er for eksempel også elever, der har været i arbejde i flere år og dermed er betydeligt ældre end dem, der kommer lige fra folkeskolen. Så det, at netop de to elevsegmenter, som er omtalt i undersøgelsen, skulle stikke særligt ud, det er nyt for mig".

Andre faktorer spiller også ind Peter Amstrup understreger, at forskellen på, om elever har taget 10. klasse eller ej, kun er én af en lang række faktorer, der spiller ind i forhold til deres videre færd på ungdomsuddannelserne.

"Det, evalueringen viser, er sikkert ganske rigtigt. Men man skal samtidig huske, at vi kigger ind i et meget bredt ungdomssegment, hvor det så er ét bestemt parameter, som bliver undersøgt. Og der er altså en masse andre ting, som spiller ind".