Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

10. klasse skal ændres til en ungdomsklasse

Undervisningsminister Bertel Haarder vil fra 2008 erstatte 10. klasse med en halvårlig ungdomsklasse, hvor op mod halvdelen af tiden skal bruges på at bygge bro til blandt andet teknisk skole. Målet er at få flere i til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
30. november 2005, kl. 11:37

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

»Klassen får et nyt formål og indhold og målrettes dem, der savner faglige færdigheder, og dem, der er fagligt stærke, men umodne og har brug for at finde sig selv«, siger Bertel Haarder til Venstres hjemmeside.

Ungdomsklassen skal bestå af to moduler á et halvt år, så eleverne kan begynde i klassen i både august og januar. På den måde kan klassen samle de elever op, der dropper ud af for eksempel gymnasiet i løbet af efteråret.

Eleverne kan gå i klassen i et halvt eller et helt år, og de skal både have almindelig undervisning, hvoraf minimum 65 procent skal være i fagene dansk, matematik, engelsk og eventuelt fysik/kemi, og fem til ti ugers obligatorisk brobygning på erhvervsrettede ungdomsuddannelser. De kan også komme i praktik i en uge eller to.

Regeringen har tidligere luftet tanken om, at 10. klasse udelukkende skulle målrettes svage elever, men ungdomsklassen skal være åben for alle.

Brobygningen skal dog udelukkende være til erhvervsskoler, landbrugsskoler og social- og sundhedsskoler, så unge, der er afklarede om, at de vil i gymnasiet, men gerne vil styrke deres faglighed, tvinges reelt til at tage fem ugers brobygning per halvår på for eksempel en teknisk skole.

»Det gør ikke noget, at også de elever for den korte periode i deres skoletid oplever at få snavs på fingrene,« sagde ministeren ifølge Efterskolens netudgave, da han i går præsenterede sin skitse til en ny ungdomsklasse.

»Det er vores holdning, at nogle elever sagtens kan gå videre i gymnasiet uden at gå i den nuværende 10. klasse eller den kommende ungdomsklasse, så når vi målretter indholdet, er det ikke i særlig grad med henblik på de unge, der vil i gymnasiet. Men vi bevarer elevernes frie valg.«

Det fremgår af Bertel Haarders skitse, at 10. klasseprøven udgår.

»Formålet er at få endnu flere unge i gang med en ungdomsuddannelse og derfor skal man ikke bruge tiden på at arbejde hen imod de mål, der er skitseret i en prøve,« sagde Bertel Haarder på pressemødet.

I dag gennemfører 80 procent af de unge en ungdomsuddannelse, men regeringen vil have tallet op på 95.

»Ungdomsklassen skal være begyndelsen på ungdomsuddannelsen i stedet for afslutningen på folkeskolen. Vi vil ikke spare en øre, men have flere til at gennemføre en uddannelse«, sagde Bertel Haarder.

Både folkeskoler og efterskoler, men også erhvervsskoler, landbrugsskoler og social- og sundhedsskoler skal kunne udbyde ungdomsklasserne, foreslår Bertel Haarder, der nu skal forhandle sit oplæg med partierne bag forliget om 10. klasse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

10. klasse skal ændres til en ungdomsklasse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS