Efter sommerferien vil 49,1 procent af eleverne i 9. klasse fortsætte i 10. klasse, viser tal fra UNI-C. Og det sker på trods af, at regeringen gennem flere år har forsøgt at få de unge til at sætte tempoet op, når de skal have en uddannelse.
"Det er rigtig uheldigt, for flere undersøgelser viser, at alt for mange unge vælger 10. klasse i forhold til, hvad behovet er", siger forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof til JydskeVestkysten. Hun mener, skolen burde have klargjort de unge til uddannelse allerede efter 9. klasse.
Til gengæld ser leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Sydvestjylland Finn Lambek den høje tilstlutning til 10. klasse som særdeles positiv, fordi han mener, eleverne bliver gjort klar til en ungdomsuddannelse i stedet for, at de begynder for tidligt og falder fra.
"De knækker halsen efter en-to-tre måneder, og så går de helt ud eller bliver tilbudt en anden indgang, men frafaldet er for stort, og så ender de med at stå som 18-årige og skal bede om kontanthjælp", siger Finn Lambek til avisen.
10. klasse et kæmpehit
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.