10 år med historiekanon: Katastrofen udeblev

"Hele kanon-projektet vækker mindelser om, hvorledes magthavere i det hedengangne Sovjet - og i lidt afbleget form i dagens Rusland - har forsøgt og forsøger at styre synet på historien, med mildt sagt ubehagelige følger for dem, der ikke retter ind" skrev John H. Lind, historiker, dr.phil, i august 2006 om historiekanonen. Og han var langt fra alene med sin frygt.

Selv nu, efter 10 år med kanon, har debatten ikke lagt sig. Så sent som i april skældte forfatter og debattør Knud Romer historie-kanon huden fuld her på folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag

Knud Romer til lærere: Kompetencer er værdiløse uden dannelsen

Kanon er ok i praksis

Men ude i klasselokalerne er der mange steder fundet gode måder at anvende kanon, mener Dennis Hornhave Jacobsen, som er formand for historielærernes faglige forening, Falihos.

For mange lærere har været klar over, at kanon ikke er bindende i forhold til indholdet af punkterne.

"Kanon har nogle fixpunkter, som for så vidt er ok. De kan bruges forskelligt i undervisningen, og binder ikke lærerne for fast. Og da lærerne ifølge vejledningen for faget, ikke bør bruge mere end 25 procent af undervisningstiden på kanon, behøver det ikke være noget, der kommer til at dominere undervisningen" siger han.

Kompetencemål og kanon hænger ikke sammen

Godt at kronologikrav blev fjernet

Dennis Hornhave mener desuden at det var klogt, da det i 2014 blev besluttet, at kanonpunkterne ikke behøver at blive gennemgået kronologisk. Kronologikravet bandt nemlig lærernes undervisning unødigt og var med til at give nogle en oplevelse af kanon som et curriculum, der skulle gennemarbejdes fra start til slut.

Kattelem gør det muligt at undgå kronologi i historiekanon

Kanonmaterialer på vej ud

På et punkt har historiekanonen dog haft stor betydning, mener Dennis Hornhave Jacobsen. Nemlig i forhold til, hvad der bliver udgivet - og solgt - af undervisningsmateriale. I kanonens første år udkom flere bogserier med udgangspunkt i kanon, blandt andet fordi de eksisterende historiesystemer ikke nødvendigvis havde punkterne indarbejdet.

"De systemer var desværre med til at understøtte lærernes oplevelse af, at kanonpunkterne var tænkt som indhold og ikke som nedslag til at styrke elevernes kronologiske overblik."

Bertels kamp mod historieløsheden

Forlagsredaktør Anne Lisbeth Olsen fra forlaget Alinea har stået bag sådan en serie, og hun bekræfter at kanonmaterialerne i en periode var en god forretning for forlagene. Men det er et overstået kapitel:

"Vi har ikke noget nyt kanonmateriale på vej. Stoffet bliver integreret i vores almindelige historiesystemer og -portaler. Men ikke på en måde, hvor det fylder det hele" siger hun. "Vi siddet i øjeblikket og arbejder på et nyt historiesystem, og her vil kanonpunkterne blive integreret både i bøgerne og på websiden. Men ikke som selvstændige udgivelser", siger hun.