Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

0.c er landets bedste mikroforskere

Snegles bevægelsesmønster sikrede 0.c fra Langelinieskolen i København førstepladsen i den landsdækkende Mikroforskerkonkurrence 2021, hvor 200 klasser deltog. Det viser sig, at snegle bevæger sig hurtigst på glat og tør karton.

Helle Lauritsen
Start debatten
23. november 2021, kl. 14:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De 24 elever har besøgt Classens Have på Østerbro, hvor de fandt forskellige smådyr. De besluttede sig for helst at ville have besvaret spørgsmålet om, hvorvidt snegle bevæger sig hurtigst på våd jord eller på tør karton.

De har indsamlet flere snegle, arrangeret snegleræs på to hjemmelavede baner, tegnet og udarbejdet skemaer og modeller. Hele processen er formidlet i en videorapport.

Juryen bestod af et ekspertpanel fra Naturvejledning Danmarks Krible Krable projekt, og de var ikke i tvivl om førstepladsen.

"Superflot hele vejen igennem. Klassen har især været dygtig til at holde fokus på undring og udvælgelse af et fælles spørgsmål og metode. Og eleverne har arbejdet grundigt med egne hypoteser og egne iagttagelser", lyder det i motiveringen.

Blog: Børn som små forskere

0.c får 10.000 kroner, som klassen kan bruge på en ekskursion. Eleverne fik også et diplom og en lille badge til at sætte på tøjet.

Projektleder for Mikroforskerprojektet, naturvejleder Kari Hald fortæller, at der har været stor interesse blandt lærere og pædagoger for at udforske naturen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

0.c er landets bedste mikroforskere

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS