Chuck Berry og kormusik er for mange to helt uforlignelige størrelser. Ikke desto mindre er det én af elementerne i dette materiale.
Hæftet indeholder tolv sange, der alle er taget fra de tre første hæfter i serien »... eller hva med den her?«. Sange af Lennon, Clapton, Sting med flere er blevet udsat for to- og trestemmigt kor. Ud over korstemmerne og becifringer er sangenes form angivet, og hæftet afrundes med sangteksterne som ren tekst.
Udvalget af sange repræsenterer et bredt spektrum. Der er lige fra rock til de stille ballader. Det er meningen, at korlederen skal hente akkompagnementet fra sammenspilsserien, men en enkel klaverledsagelse kan til nød også gøre det.
Et friskt pust til det øvede kor. Det vil være oplagt med et samarbejde mellem korlederen og en musiklærer, der arbejder med sammenspil. Alt efter korets størrelse og formåen klæder det sangene bedst at have mindst trommer, bas og klaver i ryggen.
… eller hva’ med Rock og pop i koret
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.