Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

»Vi har hele tiden været lærernes og pædagogernes universitet«

Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder fremsætter et beslutningsforslag i Folketinget, som skal bringe Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet tilbage til folkeskolen. Dekan Mette Thunø svarer på spørgsmål.

Foto: Simon Jeppesen
John Villy Olsen
Start debatten
22. maj 2013, kl. 12:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

DPU skal tilbage til folkeskolen

Folkeskolen nr. 10 2013

? Hvordan har du det med, at Bertel Haarder via Folketinget prøver at trække DPU tilbage til folkeskolen?

! »Du ved godt, at det hedder IUP, ikke også?«

? Jo, men der står »DPU« i parentes …?

! »Ja. Men det har jeg det helt fint med. Bertel Haarders ønske flugter med den strategi, vi har for IUP. Strategien er, at det nye institut skal fokusere sin forskning og undervisning på tre ting: grundskole, førskole og livslang læring. Det er de tre ting, som er opsat som fokusområder for det nye institut.
 Og så kan jeg sige, at jeg faktisk tidligere har drøftet dette med Bertel Haarder, og vi er helt på linje med hinanden og enige om, at instituttet skal bidrage til lærernes videreuddannelse og kompetenceudvikling. Meget gerne gennem mere didaktisk forskning og undervisning.
 Helt konkret har vi, i de to år hvor jeg har været dekan, ansat flere forskere inden for dansk- og matematik- og naturfagsdidaktik, og det har jeg også talt med Bertel Haarder om.
 Og så vil jeg bare sige, at der ikke er særlig mange lærere, der søger didaktiske kandidatuddannelser. I matematikdidaktik er der et optag på under ti om året, i dansk på omkring 30«.

? Hvornår bliver didaktikuddannelserne mere attraktive?

! »Dét, vi gør nu, er, at vi får ansat nogle rigtig gode forskere og undervisere til at kunne varetage det. Det næste trin er, at vi gerne skal have tiltrukket nogle flere studerende. Og det vil vi også se på. Det kommer lidt trin for trin. Men det er ikke sådan, som Bertel Haarder forsøger at fremstille det, altså at vi ikke udbyder uddannelser i skolefagene, det gør vi skam. Og det har vi gjort hele tiden«.

? Bertel Haarder taler om alle folkeskolens fag. På DPU … æh ... IUP er der jo kun dansk og matematik og …?

! »Nej, vi har dansk, vi har matematik, vi har musikpædagogik, og så har vi materiel kultur, så vi dækker jo mange af de væsentlige fag i grundskolen«.

Haarder: DPU skal være lærernes universitet

? Der er jo også engelsk og tysk og fransk og kristendom og historie ...?

! »Der har tidligere været udbudt undervisning i fremmedsprogsdidaktik, men søgningen var minimal. Og så underviser vi generelt i skolepædagogik på kandidatuddannelsen 'generel pædagogik', hvor omkring 100 studerende optages årligt. Vi kommer nok ikke til at tilbyde fulde kandidatuddannelser i alle folkeskolens enkelte fag, da det både fagligt og økonomisk vil være svært at få til at hænge sammen«.

? Bertel Haarder ønsker, at IUP skal være lærernes universitet. Vil du forsøge at opfylde det ønske?

! »Ja, men jeg mener, at vi hele tiden har været lærernes og pædagogernes universitet. Det helt store flertal af vores studerende er professionsbachelorer fra læreruddannelserne eller pædagoguddannelserne. Så Bertel Haarders ønske opfylder vi allerede til fulde«.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

»Vi har hele tiden været lærernes og pædagogernes universitet«

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS