»Prøve eller eksamen – kald det, hvad du vil«

Folkeskole dumper karakterkrav til gymnasiet

? Med udspillet til gymnasiereform og adgangskrav på karakteren 4 i matematik og dansk bevæger folkeskolen sig i retning af eksamensskolen. Skal man så ikke til at kalde 9.-klasseprøven for en eksamen?

! »Jeg er sådan set mindre interesseret i, hvad ting hedder, end hvad de er. I dag har vi den kæmpestore udfordring, at der er op imod en sjettedel af eleverne, der forlader folkeskolen uden reelt at kunne læse og regne - og som jo ikke er i stand til at bestå folkeskolens afgangseksamen eller afgangsprøve - kald det, hvad du vil. Det er noget, folkeskolereformen også sætter fokus på, men vi siger nu fra regeringens side, at vi er nødt til at være langt bedre her. Der er unge, der forlader grundskolen uden at have fået den faglighed med sig, som gør, at de kan åbne døre, både personligt, arbejdsmæssigt og uddannelsesmæssigt«.

? Hvordan kan dette udspil fra regeringen være med til at påvirke social arv i en positiv retning?

! »Det kan det da i høj grad ved at sætte mere fokus på, hvordan vi får brudt den negative sociale arv. Skolerne har været utroligt gode til at løfte mellemgruppen, men vi har aldrig været gode nok til at løfte den gruppe, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Og vi har heller ikke været gode nok til at udfordre de allerdygtigste elever. De skal stimuleres, så de har lyst til at lave endnu mere. Og gymnasiereformen følger sådan set blot i tråd med det - og man gør altså ikke den unge fra et uddannelsesfremmed hjem en tjeneste ved at sige, at gymnasiet er for alle, og at der ikke længere er nogen krav«.

? Vil en gymnasiereform med adgangskrav ikke blot føre til mere pres og karakterræs?

! »Det er jeg ikke nervøs for. Allerede i dag er der en uddannelsesparathedsvurdering. Eleverne skal have et standpunktsgennemsnit på 4 for at være uddannelsesparate til gymnasiale uddannelser, ligesom kravet er 02 i forhold til en erhvervsuddannelse. Nu vil vi så melde det klart ud med krav på 4 i dansk og matematik for de gymnasiale uddannelser.

Forskere: Mere overfladisk læring i eksamensskole

? Men med et adgangskrav på 4 i dansk og matematik bliver der lavet en karaktermur - er det ikke en social sortering af eleverne?

! »Nej, det har intet at gøre med social sortering. Det handler om klart at signalere, hvad der kræves af faglige forudsætninger for at få en boglig uddannelse. Der er nogle, der vil gøre gymnasieuddannelsen til noget, der er finere og bedre end de øvrige ungdomsuddannelser. Den opfattelse deler jeg overhovedet ikke. Vi har en klar ambition - og en 95-procents målsætning - om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men det er ikke sådan, at alle skal have en gymnasial uddannelse, og det er en fuldstændig fejltese at antage, at det skulle være bedre og finere at tage en gymnasial uddannelse end en erhvervsfaglig uddannelse eller en hf eller eux (muligheden for at kombinere en erhvervsuddannelse med gymnasial eksamen, redaktionen). Der er kommet noget uddannelses­snobberi, der handler om, at jo længere tid man kan læse, jo mere akademisk, desto bedre er det.

? Hvorfor ikke lade lærere og vejledere vurdere og vejlede eleverne?


! »Jamen adgangskravet vil blot supplere dette, vi afskaffer ikke uddannelsesvejledningen. Lærernes bidrag vil fortsat være et værdifuldt input, der er vigtigt - for en elev kan sagtens være fagligt dygtig uden at være moden«.

Hvad mener du om forslaget til adgangskrav? Solveig Hovgaard