»Man skal gå glip af noget, hvis man ikke har lektiefag«

Tåsingeskolen: 
Lektiefag kræver forberedelse


»Det har været meget vigtigt for mig at sørge for, at forældrene føler, at deres børn går glip af noget, hvis de ikke har lektiefag. Hvis man signalerer, at det er ligegyldigt, fordi det er frivilligt, så starter man efter et valg med at skulle kæmpe mod den holdning, at det er noget ligegyldigt, der nu er blevet gjort obligatorisk«.

Sådan lyder det fra skoleleder Kasper Føns om Tåsingeskolens »lektiefag«. På skolen på øen syd for Svendborg får fagene dansk og matematik hver uge henholdsvis én og to lektioner ekstra, hvor eleverne læser lektier og træner færdigheder. Lærerne får forberedelsestid til timerne, som bliver læst af klassernes normale dansk- og matematiklærere. Én lærer per lektion per klasse. Lektiefag på Tåsinge-skolen gør det ud for lektiehjælp, faglig fordybelse og understøttende undervisning.

»Reformen skal måles på, at man hæver det faglige niveau i dansk og matematik. Så det er simpelthen reformunderstøttende«, siger Kasper Føns.

Forsker: 
Skrot lektierne, og få dygtigere elever

Et eksempel til efterfølgelse

Skolelederen er helt klar over, at hans skoles løsning på den omdiskuterede lektiehjælp har givet genlyd. Både DR og Kristeligt Dagblad har fremhævet den som et godt eksempel, og også på sommerens Sorø-møde blev skolens lektiefag udlagt som et eksempel til efterfølgelse.

Kasper Føns er dog også opsat på, at det er den nuancerede historie, der skal fortælles i denne omgang. Lektiefag er resultatet af en længere proces, hvor alle har været inddraget, men det er ikke alle lærere på skolen, der kan genkende deres input lige meget i det endelige resultat, fortæller skolelederen.

»Det er ikke sådan, at man ikke må bruge lektiefag til at læse lektier i andre fag end dansk og matematik, især i overbygningen, men naturligvis så andre faglærere gerne, at deres fag havde samme prioritet«, siger han.

Havde tyvstartet på reformen

Kasper Føns påpeger, at Tåsingeskolen i forvejen arbejdede med blandt andet helhedsskole og bevægelse i undervisningen. Derfor var der færre nye ting at tage stilling til, og skolen havde overskud til at håndtere »en ukonkret udmelding« om lektiehjælp og faglig fordybelse.

»Man lægger jo fra politisk side pres på et i forvejen presset system, når man melder ud, at skolerne selv skal putte indhold i. Jeg har snakket med kollegaer ude i landet, der ud over skolereformen også skal arbejde med implementering af en lokal strukturreform. Tak for kaffe!« siger han.

Den konkrete udformning af lektiefag er blevet til, ved at en lærerarbejdsgruppe er gået videre med de grundlinjer, alle skolens lærere blev enige om på en pædagogisk lørdag, hvor personalet diskuterede reform­implementering.

»Det geniale er, at de har fået noget helt konkret ud af en politisk udmelding, hvor det eneste håndgribelige indhold var, at man skulle tænke nyt«, siger Kasper Føns.

Ny undersøgelse: Elever spilder tiden i lektiecaféer