»Man darf nur über sich selbst oder den Lehrer lachen«

Eisbein mit Sauerkraut, det tyske flag og tyske bilemblemer. Medieisbjørnen Knut kan lige akkurat kigge op over stakkene med ordbøger, og et par Bundesliga-hold viser sig fra deres pæne side. Signalerne fra endevæggen i lokale 905 er ikke til at tage fejl af. Her er det »Auf Deutsch, bitte!«

Vi er på Hummeltofteskolen i Sorgenfri nord for København. De sidste af holdets elever er skramlet på plads. Middagspausestemningen mærkes, men de fleste af de 14 elever kommer efterhånden med i arbejdet. Holdet er sammensat fra skolens tre 8.-klasser, der er et tyskhold mere på årgangen og desuden to franskhold. Ganske få elever har fravalgt fremmedsprog nummer to.

»Was bedeutet 'einfach' auf Dänisch?« spørger en elev, og tysklærer Helle Genske svarer. Her må man nemlig gerne 'købe' ord til en sætning, så man kan sige noget på en slags forståelig tysk.

Læreren giver en grundig instruktion i en ny type opgave og præciserer forskellen på at tage »die Rolltreppe auf oder ab«.

I grupper med to eller tre elever udnævner hver gruppe en 'kaptajn', der stiller spørgsmål på tysk, de øvrige svarer så på dansk/tysk. Efterhånden kommer der sammenhæng i sætningerne. Eleverne bremser selv tilløb til fniseri, for Helle Genske praktiserer den klare regel, at der skal være plads til at dumme sig. Ingen kan være perfekte i første forsøg.

»Man darf nur über sich selbst oder den Lehrer lachen«, siger hun.

»Jeg prøver at lære dem, at man ikke må grine ad hinanden, kun ad sig selv - og læreren! Man skal bare kaste sig ud i sproget«.

Fra bank til skole

»Historien kan fortælles på to måder. Med en Ich-Erzähler oder ein Sie-Erzähler. Men hvilken forskel giver det?« spørger Helle Genske på en skønsom blanding af tysk og dansk. Caroline ved det: »For så skal udsagnsordet bøjes anderledes«. Det rigtige hjælpeverbum kommer efterhånden på plads, og det samme gør reglen om, at hovedudsagnsordet kommer til sidst.

Helle Genske er uddannet edb-operatør, arbejdede i Dansk Bank og boede i flere år i Tyskland. Som 44-årig tog hun en meritlæreruddannelse med tysk som det ene linjefag.

»Det var helt afgjort ikke på grund af pengene«, siger hun med et smil. Men hun har altid gerne villet være »noget med børn« og er glad for sit valg og går til undervisningen med stor entusiasme. Sammen med to kolleger har hun gjort tysk synligt på skolen, og eleverne vælger helt sikkert ikke bare faget for at slippe for at tage stilling, mener hun

»Tysk har ikke lavstatus her. De fleste elever har simpelthen lyst til at lære sproget, selv om det ikke i alle tilfælde er strengt nødvendigt for den uddannelse, de gerne vil tage senere«.

Ved introduktionsmøderne i 6. klasse gør hun og kollegerne meget ud af at fortælle om tysk og de arbejdsmetoder, der bliver anvendt.

»Og jeg kan høre, at eleverne bagefter går og summer om udsigten til at høre tysk rockmusik på YouTube, til sprogdage med naboskolerne og udsigten til at komme på ture til København for at finde spor efter tyske forbindelser«.

Lytning skal trænes

Og så skal der lyttes - og skrives ude i skolegården! I firepersonersgrupper får man udnævnt en oplæser, et par løbere og en skriver. Den sidste placeres uden for hørevidde, og så skal der lyttes godt efter oplæseren. En sætning, som de hører, løber de hen til skriveren med. Og selv om budskaberne kommer frem i spredt rækkefølge, får skriveren efterhånden skabt sammenhæng i den kendte tekst.

»Den øvelse har jeg valgt meget bevidst, for unge i dag har meget svært ved at lytte til en oplæst tekst, så det er vi nødt til at træne. Der indgår jo også lytteøvelser i afgangsprøven«, forklarer Helle Genske.

Hun har fortalt både eleverne og deres forældre, hvor de finder de tyske fjernsynskanaler, og at ZDF har udsendelser med danske undertekster. På YouTube-klip har Rammstein og Tokyo Hotel fanget en del af drengene. Men der skal en del oplysning til for at finde tyske inspirationskilder, som jo ikke flyder i hverdagen som engelsk.

»Vi har også et system, der hedder Rap und Rhytmus, hvor der er opgaver til musik. Teksterne er lidt pjattede, men eleverne synes, det er superfedt at lære udenad. Det er ikke noget, de hører andre steder end her, og så kan vi grine sammen«.